Afrikas Horn — Folkekirkens Nødhjælp

Koblingen af klimaforandringer og menneskelig udvikling er et kernepunkt i årets rapport fra FN’s Udviklingsorganisaton, UNDP, som med sig bringer budskabet om en bæredygtig fremtid.

Klimaforandringerne har de værste og største konsekvenser for verdens fattigste lande, og hjælp til forebyggelse og tilpasning til kommende klimaændringer skal ske nu, hvis katastrofer skal undgås. Hvis der ikke handles nu, vil katastrofer som tørken på Afrikas Horn blive efterfulgt af flere og værre katastrofer. Årsrapporten, der udkom den 2. november fra FN’s udviklingsorganisation UNDP, ”Human Development Report 2011” udtrykker samme bekymring for klimaforandringernes konsekvenser for ulandene.

UNDP's Human Development Report fra 2011

Rapporten viser en alarmerende nedgang i indkomstfordelingen, til trods for den positive stigning i menneskelig udvikling. Herudover er ulighed mellem kønnene og miljøødelæggelser blandt de største problemer. Miljøødelæggelse er ifølge rapporten årsagen bag mindst 50% af globale tilfælde af fejlernæring. Der er altså indlysende grunde til at satse på en bæredygtig fremtid.

Titlen lyder ”Bæredygtighed og Social Retfærdighed: En Bedre Fremtid for Alle ” og nøgleordet ’bæredygtighed’ er midlet, der skal hjælpe ulandene med at udvikle sig. Bæredygtighed indebærer social retfærdighed for alle, både for dagens og morgendagens generationer. En generelt mere målrettet indsats overfor miljø og landbrug vil for lande som de afrikanske være med til at forebygge katastrofer som tørken på Hornet, – naturkatastrofer, der rammer de svageste allerhårdest.

Rapporten foreslår en politisk løsning til finansiering af ulandsbistand, og vurderer, at en global afgift på sølle 0,005% på international valutahandel årligt vil indtjene mindst $ 40 milliarder dollars og således komme verdens fattigste til gode.

I Danmark har den tidligere regering skåret i ulandsbistanden, men med krisen på Afrikas Horn er behovet for ulandsstøtte blevet eksemplificeret på det groveste. Øgning af ulandsbistanden har også en anden vigtig funktion: den udsætter de rigeste lande for et nødvendigt politisk pres. En øgning vil være et middel til at holde de rigere lande fast på blandt andet at nedsætte det CO2-udslip, der har katastrofale følger for verdens fattigste lande, samt presse de rigeste lande til aktivt at tage del i bekæmpelsen af den globale sult.

Generalsekretær hos Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, kan sige sig enig i rapportens budskab. ”Hvis ikke der sættes massivt ind i forhold til at bremse klimaforandringerne og sikre en bæredygtig vækst, vil de seneste 40 års udvikling i bl.a. Afrika blive sat over styr og øge sult og fattigdom.”

Den danske statsminister Helle Thorning- Schmidt har tidligere afvist, at Danmark vil støtte en skat, der blot omfatter EU, da hun kræver en global aftale. Ved pressemødet af lanceringen af rapporten deltog Danmarks nye udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), tidligere National Chef hos Folkekirkens Nødhjælp. Friis Bach udtalte, at “EU kan være et skridt på vejen mod en global løsning, som jo er det vi stræber efter.” Friis Bach udtalte dertil, at HDI-rapportens beskatningsmodel var inspirerende, men indtil videre kun én mulig løsning på finansiering af ulandsbistand, og at det i sidste ende må være et politisk valg, om man vil benytte sig af rapportens forslag.

Læs hele rapporten på engelsk her.

Siden juli har tørken hærget på Afrikas Horn. Nu er regnen begyndt at falde og nødhjælp er blevet sendt af sted i en fortsat strøm. Men situationen på Afrikas Horn er kritisk, og hungersnøden forventes at sprede sig yderligere, hvis tilstrækkelige midler ikke skaffes.

Tørkens ødelæggelser optræder som uhyggelige spøgelser fra krisens klimaks i oktober. Manglen på mad og underernæring har invalideret den kommende generation i Kenya, Somalia og Etiopien. Og hungersnøden hærger stadig. Året 2011 har været det dårligste høstår i 17 år, hvilket har resulteret i en prisstigning på korn på 300% siden sidste år.

Med regnsæsonens start kræves der nu øget hjælp til at håndtere de massive mængder regnvand. Beboerne på Afrikas Horn har brug for hjælp til at indsamle vandet samt lede de massive mængder væk fra markerne for at undgå, at afgrøderne drukner. Da regnen oftest falder voldsomt og kortvarigt, er der sjældent vand i floder og damme, men ved at bygge primitive damme til at opsamle regnvandet, kan man bryde det negative mønster. Ved at hjælpe bønderne med at bygge holdbare løsninger, formindskes og forebygges konsekvenserne af fremtidige katastrofer. Indsatsen hos bønder og hyrder er specielt vigtig, da de er i fare for at sulte, pga. de skyhøje priser på korn, som betyder, at familierne ikke har mulighed for at købe mad.

Den aktuelle krise påvirker hele Afrikas Horn-regionen inkluderende den nordlige del af Kenya, sydlige dele af Etiopien, og Djibouti, hvoraf store områder er erklæret i stærkt behov for nødhjælp.

Men der er både håb og god grund til at sætte ind imod sulten: humanitære organisationer kan vende den nedadgående tendens ved at støtte bønder og hyrder med at sikre en langsigtet udvikling i takt med, at den akutte nødhjælp når frem.
Der er også gode nyheder. Internationale nødhjælps – og udviklingsorganisationer bliver tildelt stadig større arbejdsfrihed i det sydlige Somalien, og har derfor kunnet sætte ind med nødhjælp i endnu flere regioner, og Food and Agriculture Organisations of the United Nations (FAO) har åbnet to nye kontorer i Mogadishu og Dolo samt flere underkontorer i regionen.

Krisen kan løses, og fødevaresikkerhed er en mulighed for ofrene på Hornet, men det kræver en fælles international indsats. Generaldirektør for FAO, Jacques Diouf har tidligere kritiseret det internationale fællesskab for ikke at imødekomme de finansielle behov for støtte, herunder USA, hvoraf kun 63% af de $ 2,5 billioner ulandsbistand reelt er blevet modtaget.

Løsningen på sultkrisen skal i første omgang lindre den umiddelbare katastrofe med akut nødhjælp, og derefter sikre sultofrene modstandsdygtige levevilkår for at mindske fremtidige katastrofer. Sådanne akutte samt langsigtede indgreb kræver en vedvarende støtte fra både Afrikas nationale myndigheder og de internationale humanitære organisationer.

Enken Belg Mamo fra det etiopiske højland er beviset på, at bæredygtighed er en mulighed - Belg og hendes sønner sultede, da de i 2009 modtog 5 geder fra Folkekirkens Nødhjælp. I dag kan Belg selv forsørge sin familie og sende sine sønner i skole.

Oprettelse af en forebyggende infrastruktur er altafgørende, hvis bønderne skal modstå fremtidige kriser. Ved at arbejde i grupper vil bønderne klargøre deres marker til kommende regn og forstørre høstudbyttet. Lokale myndigheder og udviklingspartnere hjælper derfor de mest skrøbelige – ældre, alenemødre og Hiv-smittede – med at opdyrke afsatser og tørlægge et minimum af ½ hektar land for at mindske jorderosion og afstrømning. Dette er hårdt arbejde og kan ikke klares alene. Derfor er det afgørende, at de enlige og svagelige modtager hjælp. Humanitære organisationer hjælper bønderne med at konstruere simple sanddamme i nærliggende flodlejer for at opsamle og bevare vand til afgrøder og husbehov. Dette vil spare bønderne for timevis af arbejde med at hente vand fra fjerntliggende floder eller vandposter.

I strenge tider kan der gå op til tre sæsoner før markerne indbringer en brugbar høst. I disse perioder søger bønderne job hos større husstande, da de har brug for penge til at købe mad. De ender således med at forsømme deres egne marker. Derfor er indsatsen med at sikre bøndernes egne arealer afgørende for deres levevilkår og den generelle samfundsudvikling. Men den humanitære hjælp er mere end landbrug: bønderne modtager også undervisning og oplysning om Hiv og aids, ernæring og oplæring i at holde husdyr og kvæg.

Kilde: http://www.fao.org/crisis/horn-africa/home/en/

Regnen modtages med stor lettelse af sultofrene på Hornet, men 13 millioner børn, mænd og kvinder har stadig behov for akut nødhjælp.

Efter et år uden en eneste dråbe vand er regnen endelig begyndt at falde på Afrikas Horn, og de tørkeramte får igen adgang til vand efter den værste tørke i tres år. Endelig bliver vandhuller og bække fyldt op, og kvæg og dyr ser utålmodigt til, mens jorden så småt bliver grøn igen. Tørken er slut, men hungersnøden og sultkatastrofen bider stadig.

• 13 millioner mennesker i Kenya, Somalia og Etiopien har brug for akut nødhjælp.
• 20.000 børn er underernærede i livstruende grad
• Seks regioner i Somalia er erklæret hungersnødsramte af FN.
• 840.000 mennesker, heraf størstedelen somaliere, er på flugt fra sult og uroligheder.

Den lange tids venten på regn har ikke kun været hård for menneskerne på Afrikas Horn, men til særdeleshed også dyr og kvæg, og med et svækket immunforsvar er risikoen for maveinfektioner høj. Regnen bringer insekterne med sig, og især myg og tæger er plagsomme. Derfor sætter humanitære hjælpeorganisationer ind med dyrlæger og vaccinationer til dyr og kvæg for at undgå sygdom. Når behovet for akut nødhjælp stilner af, vil familierne få hjælp til at genoprette husdyrbestanden. Der er desværre områder, hvor befolkningen stadig venter på regn, blandt andet i Miyo og Moyale i det sydetiopiske grænseland mod Kenya. Her og i de overfyldte flygtningelejre i Dolo Ado på grænsen til Somalia bliver der stadig udøvet akut nødhjælp.

Somalisk kvinde og søn venter på at blive indregistreret i Dadaabs flygtningelejr i det nordøstlige Kenya

Flygtningelejrene i Kenya skaber imidlertid problemer for nødhjælpsorganisationerne. I weekenden den 5.-6. november blev tre nødhjælpsarbejdere i Dadaab mellem Kenya og Somalia angrebet på vej mellem to flygtningelejre af en fjernstyret bombe. Angrebet efterlod heldigvis ingen tilskadekomne, men forårsagede forsinkelser for transporten af nødhjælp ind og ud af lejrene. Der bliver nu taget yderligere sikkerhedshensyn i lejrene.

Men bombeangrebet er desværre ikke det eneste problem i lejrene. Den udtørrede jord kan ikke optage de massive mængder vand, hvilket skaber oversvømmelser, og kolera er brudt ud i flygtningelejrene og haft dødelige konsekvenser for 6 børn. Katastrofen ikke er blevet mindre, blot fordi den har været ude af mediernes søgelys de seneste måneder.

I Dadaab arbejder Folkekirkens Nødhjælp sammen med ACT Alliance-partneren Det Lutheranske Verdensforbund (LWF), som sørger for mad, vand, medicin og skolegang for ofrene i flygtningelejrene.

Regnens positive indvirkning er dog også at finde på Hornet. Bønderne er glade for regnen, og fortsætter regntiden som forventet, vil bønderne kunne høste deres afgrøder i starten af 2012. Når den akutte nødhjælpsindsats er ovre, er næste skridt at sikre, at beboerne på Afrikas Horn er i stand til at håndtere tørke, såvel som kraftig regn. Der skal derfor bygges dæmninger og damme til at opsamle og gemme regnvand til de tørre perioder. Arbejdet med indsamlingen og opbevaring af regnvand er altafgørende, da regnen ofte falder voldsomt, men kortvarigt. Det er denne langsigtede indsats, der skal give sultofrene på Hornet midlerne til selv at rejse sig fra fattigdom og sult, og være forberedt til fremtidige katastrofer.

Fire medlemmer af Folkekirkens Nødhjælps seniornetværk har forfattet et debatindlæg til Kristeligt Dagblad om sult. I kølvandet af tørken på Afrikas Horn er opmærksomheden omkring sultkatastrofen stilnet af, men sulten er stadig virkelighed for millioner af mennesker, ikke kun på Afrikas Horn, men over hele verden. Indlægget er et svar i debatten om den usynlige sult; dén sult, der fortsætter til trods for, at mediernes fokus flytter sig.

Læs indlægget her.

Kilde: Kristeligt Dagblad: Debat – Når kameraerne er slukkede